lørdag, december 31, 2005

puroBorup Forum

Jeg har siddet og syslet med at lave et Forum for alle i omgangskredsen, da jeg synes det er en nem måde at holde kontakten på i hverdagen. Forumet hedder puroBorup Forum og formålet med det er bl.a. til at planlægge sammenkomster, ferier, udveksle billeder, snakke om alle de små unger der er kommet til på det sidste, og hvad der ellers falder folk ind.

Et par eksembler på de Forums Jeg har lavet er bl.a. for Z klassen årgang 89´- 92´fra gymnasiet som jeg satser på de vil bruge og ha glæde af. Jeg har også lavet et for Herre Klubben som ellers kun samles en - to gange om året.

Fora'erne kommer til at bestå af Åbne for alle der kigger forbi, Medlemmer som er folk der har registreret sig, og Private områder, som kun er for dem det vedkommer. F.eks. de to jeg nævnte før ligger i det private område, så kun det gamle gymnasie slæng har adgang til det forum der hedder Z Klassen.

Jeg håber folk vil tage godt imod det, men vi får se.

Må i alle ha et Godt Nyt År

fredag, december 30, 2005

Man undres nogen gange

Det er nu blevet min overbevisning at manden der har designet det lyskryd som er placeret neden for midtsjællands stejleste bakke, til dagligt køre på cykel. Lyskrydset jeg taler om, er det kryds der er blevet placeret mellem den nye omfartsvej og Hovedvejen op til Osted by når man kommer fra Roskilde. Designeren kan umuligt være den stolte indehaver af hverken bil eller kørekort.

Mit bud er at omfartsvvejen blev lavet for at lede trafikken fra Lejre og Hvalsø væk fra Osted Bygade ud til hovedvejen. Der er ihvertfald kommet to friske skilte op ved Bygaden.

Når en 20 ton tung lastbil med hænger holder stille for rødt der nede i bunden, i et snevejr som igår, kommer den aldrig op af den bakke. Og det ved de tilsyneladende godt hos tekninsk forvaltning som har placeret en stor kasse med sand i vejkanten.
Men Lastbilerne lister ind ad omfartsvejen istedet og så igennem byen ud på hovedvejen igen. Og der forsvandt hele ideen med omfartsvejen og dermed det nye lyskryds.

Gad vide hvad sådan en omfartsvej koster ?

torsdag, december 29, 2005

Also Pirates of the Caribbean


Ja...så kommer der en 2'er, og det ser ud til at det ikke bare er et forsøg på at koge suppe på den første som var en succes da man også i 2'eren har castet Johnny Depp som Captain Jack Sparrow, Orlando Bloom som Will Turner, og Keira Knightley som Elizabeth Swann.

Plottet går ud på at Jack Sparrow har sat sin sjæl i gæld til en gusten ond gut, Davey Jones (spillet af Bill Nighy) og hans hær af sea-phantoms. Så han må finde en måde at komme ud af den lille knibe, og redde sig selv fra evig pine og lidelse.

Jeg synes 2'eren ser indbydende ud, selv om jeg efter etteren ikke kune forestille mig en 2'er, men det kunne jeg heller ikke efter den første Matrix. Det er nok derfor sælger værktøj, søm og skruer og ikke laver film.

Pirates of the Caribbean: Dead Man's Chest kommer i July 2006

onsdag, december 28, 2005

Galileo


Galileo, Europas svar på Amerikanernes GPS

Jeg sad og så TV-Avis på DR hvor de fortalte at nu er den første af de 30 satellitter som Galieo kommer til at bestå af sendt op. Grunden til at jeg skriver om det i min blog, er fordi jeg glæder mig over at Europa kommer ind i kampen. Europa har meget globalt potientiale og det er på tide man vækker den sovende kæmpe. Jeg fandt nedenstående artikel som forklare lidt om hvad Galileo er.


EDIT

Da jeg er spliter ny i dette gigant internet univers, kunne min ven Laust give mig mit første lap over nallerne for at bryde loven om copyright. Jeg havde oprindeligt kopieret hele teksten fra pocketfreak.dk. Så istedet vil jeg nu henvise jer til hans ganske gode artikel der omhandler projektet Galileo.

Det skal siges at det kan se ud som om EU ejer Galileo i hans artikel hvilket ikke er korekt. Den store fidus ved Galileo frem for det militære Amerikanske GPS, er at det er kommercielt, så har du penge kan få...

Du kan også læse meget mere om Galileo på rumfart.dk

Er Dolph ok ?


Jeg har ofte spurgt mig selv om den lyseblå flodhest er go humor, og om det er ok den måde han optræder på. Ikke fordi jeg er en være helgen og moralens vogter, men fordi han kan tillade sig at sige nogle ting som er tilforladelige blot fordi han ikke har et menneske ansigt.

Hvis nogen er i tvivl om hvem Dolph er, er det den lille blå fyr på billedet.


Det man ser der synes jeg er ret morsomt.

Men Dolph kan også citeres for andre ting:

Afsnit 1 WulffMorgenthaler 13 minutter inde i udsendelsen.

Dolph: Den vidunderlige apartheid. Men det fik han selvfølgelig ødelagt, ham Nelson Mandela det stive apparat !

Afsnit 2 WulffMorgenthaler 1 min. 50 sec. inde i udsendelsen.

Wulff: Dolph, den der kødfilm du så, kan du husker titlen på den?
Dolph: Ja, det kan jeg godt. Den hed: "Doktor Dolittle mit kleine tiffe in anal ekstrem".
Wulff: Er det den slags film du oftest ser, når du er alene.
Dolph: Næææ, det gør jeg egentlig ik?, men jeg lod mig lokke fordi titlen den var tysk. Et land som historisk set aldrig har begået EN ENESTE FEJL!

Dolph & Wulff Afsnit 7 se den bare fra starten

Dolph: Jesus var en lud doven latino...

Og der er mange flere af den slags udtalelser fra den muntre flodhest. Personligt må jeg indrømme, at jeg griner som en flækket træsko, fordi det er så groteske udtalelser.
Men når man tænker på hvor mange der er blevet dræbt, undertrygt og mishandlet under apartheid, og det faktum at det gamle Nazi Tyskland under 2. verdenskrig for ca 50 år siden ved krigens slutning havde myrdet over 6.000.000 jøder, så undre jeg mig over at de udtalelser ikke for mere respons end en omgang latter. Ikke mindst set i lyset af at kunstnere bag tegningerne af Profeten Mohammed har modtaget dødstrusler.

Min konklusion må være... det er en sær verden vi lever i ... og de menesker der kommer med udtalelser om hvor forkerte de tegninger af Mohammed er, bør forbydes retten til at grine af Dolph.

Snestorm

Ja ...som alle i Danmark nok har hørt er der en snestorm på vej, så det bliver spænende og se om Roskilde kan blive ordentlig ramt denne gang. I Vordingborg har de allerede i nat fået et anstændigt pulver som man kan se på billedet.















Iflg. DMI kan det meste af landet forvente mellem 10 og 25 cm sne som kan samle sig i driver på over en meter pga. den kraftige blæst.
Så til alle sne glade danskere kan man bare sige regn og slud... nej tak ! Snestorm... yes sir !

Så bliver det tilgengæld spænende om jeg kan komme frem og tilbage fra arbejde... vi får se.

tirsdag, december 27, 2005

Blogger for første gang

Ja ....så viste jeg min dejlige kone Pia mit nye blogger projekt ...var den umiddelbare komentar ...det er ok med mig ...bare det får samme farver som vores billed hjemmeside.
Så det er jeg i fuld gang med, som man vil opdage hvis man besøger siden ofte her de første dage.

Jeg vil gerne med det samme sige mange tak til mine online assistenter Laust og Claus for den store indsats og tålmodighed de har udvist i dette projekt. Til dem der kunne være intereseret i en hjemmeside som denne kan jeg varmt anbefale min ven Laust's gennemgang af hvordan man kommer igang med Blogger Det kan jeg varmt anbefale, og det er såre simpelt.

Jeg vil måske senere lave et indlæg om hvordan man selv kan rode rundt med farverne, hvis man er nybegynder. Det kan godt virke lidt omstændigt, det gør det stadig for mig.